Kærlighed og kildevand

Kan man leve af kærlighed og kildevand?
Man kan ikke leve uden!
Vand er en livsnødvendighed. Det ved vi og det tager vi som regel alvorligt. Men det er mindst lige så nødvendigt med kærlighed for at leve og overleve. Og her kniber det ofte. Vi er så optagede af vores egne livsprojekter, at vi får sat dem – kald det egoisme eller narcissisme – over det, at give og modtage kærlighed fra andre.
I dag (19. Januar) i Hedensted Kirke fik vi vist vej til kærlighedens kilde sammen med en kvinde ved en brønd. Hendes livsprojekter var gået i stykker, men hun mødte en kærlighed, der kunne få det hele til at hænge sammen igen. Der er mulighed for at møde kærlighedens kilde hver søndag. Kærligheden stiller ingen krav, men måske skal man bevæge sig lidt for at få øje på den – og måske ser man pludselig de mennesker omkring en, som vil give og modtage kærlighed.
Hvis kærlighedsbeholderen er fyldt op, så kan man (næsten) klare sig med kildevand!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *