Læs denne fine artikel fra Tro&Mission, hvor Jørgen Muldbjerg fortæller om at lade sig lede af Gud og om at flytte til et nyt sted og nye opgaver i en høj alder.
Jørgen Muldbjerg er medlem af Hedensted Valgmenighed og frivillig i Café Det Gode Håb i Horsens.
Klik her og læs artiklen
LANGFREDAGS MØRKE
Solen har skinnet helt utroligt i dag. Også da der var gudstjeneste i Hedensted Valgmenighed. På en eller anden måde føltes det lidt “forkert”, for Langfredag er den mørke dag i påsken. Den dag Jesus blev korsfæstet! Den dag, det fik konsekvenser, at Judas havde forrådt Jesus. Den dag Pontius Pilatus ikke kunne få jøderne til at ønske Jesus løsladt. Den dag, Jesus vidste måtte komme.
Skærtorsdag aften, den sidste aften Jesus var sammen med disciplene, havde han sagt, at han skulle forlade verden. Og i hans sidste bøn sagde han: “Fader, timen er kommet… Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.”
Det kom ikke bag på Jesus, at han ville blive forrådt, hånet, pint og korsfæstet. Men det kom bag på disciplene, så for dem var det en mørk dag. Og det kommer på en måde også altid lidt “bag på mig”, at det var nødvendigt, at Jesus måtte lide og dø…
Jeg har jo hørt det mange gange, men det er bare altid et hårdt budskab, når det går ind! At Jesus ikke bare døde på grund af de hårdhjertede jøder, eller for menneskehedens skyld som sådan, men at det faktisk var for min skyld…
Når det går op for mig og ind på mig, så er der pludselig en grund til, at alteret står uden lys og blomster Langfredag, at præsten den dag bærer sin sorte kjole (og ja, jeg ved godt, at andre præster bærer den hver søndag, men i valgmenigheden er præstekjolen jo normalt lys), at mange af salmerne er i dybe, mørke molklange.
Når det går op for mig og ind på mig, kommer jeg til at glæde mig til påskedag. Da kommer blomster og lys tilbage på alteret, da bliver salmerne, musikken og farverne lysere, for da skal vi fejre, at Jesus ikke blev i gravens mørke. Han stod op og han lever!!
Og måske skinner solen endda stadig på søndag. Håber vi ses!!!
Kan man komme sovende ind i Guds rige?
Ja, det kan man – og det var lige, hvad Malthe gjorde i dag. Han blev båret ind i kirken af sin far, tæt fulgt af sin mor, en stolt storesøster og en stolt storebror. Men selv så det ikke ud som om han registrerede noget som helst. Han sov sødt under det hele, hvilket fik Roar til at spørge: Kan man komme sovende til sin dåb? Ja, det kan man – og det er der en fin pointe i, fordi det netop er Gud, der gør noget i dåben:
Herren strækker ud sin arm
små vil han velsigne
kommer små til Jesus barm
lærer ham at ligne!
Døb, genfød dem, Herre from,
dybt i livets kilde!
Aldrig de til død og dom
sig fra dig forvilde!
Jeg har lige været på den dejligste gåtur i fantastisk forårsvejr. Jeg gik helt alene – og nød det i fulde drag. Blå himmel, hvide anemoner, grønt græs og sol på den vinterblege næse.
Jeg gik og tænkte på den weekend, som jeg netop er kommet hjem fra. En weekend i fællesskab med en flok mennesker fra Hedensted Valgmenighed og Hedensted Indre Mission. En dejlig weekend med masser af snak og masser af fællesskab.
Indrømmet, jeg orkede faktisk ikke tage af sted i fredags. På weekend med en hel masse mennesker. Med masser af snak, med fælles forberedelse og oprydning af store måltider, med overnatning på et efterskoleværelse (jeg husker stadig lugten af et drengeværelse med en stak sko i hjørnet, fra dengang jeg var efterskolelærer)… Og når nu jeg nu egentlig bare trængte til et par dage i fred og ro derhjemme…
Men hvorfor er jeg så alligevel glad og taknemmelig efter en sådan weekend i fællesskab med en masse mennesker? Det er jeg, fordi weekenden bød på følgende oplevelser:
I søndagens tekst stod disse vers: ”Så tog Jesus brødene (og ja, det var fem brød og to fisk til 5000 mand…), takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have.”
Jeg fik mere end jeg forventede – og er sikker på, at det skyldes Guds gavmildhed!
Tak til alle for fællesskab på kryds og tværs, Anna-Marie
Klik på billedteksten herunder for at se Roars video om hans hjem og opgaver i Peru.
Klik på billedteksten herunder for at læse om Roars oplevelser og opgaver under udrejsen til Peru.
Kære Menighed
Hermed en lille hilsen fra præsten i Peru.
Jeg har det fint her. I baggrunden summer og larmer ventilatoren, for det meget lummervarmt disse dage her i Arequipa. Derfor blev det også en svedig oplevelse at undervise på pastor- og ledersamlingen her i formiddag. Jeg underviste om præstens/lederens åndelige liv. En af pointerne var, at adskilt fra Kristus, kan vi intet gøre. Sådan siger Jesus i Johannes 5,5. For at troen kan spire og vokse, for at vi får den åndelige næring, vi har brug for og for at relationen til Gud, vores far, forbliver levende og fortrolig må vi alle forblive i Jesus og lytte til hans og modtage sakramenterne i tro.
Det skal også være min hilsen til jer i denne omgang: Bliv i Kristus. Lad os sætte tid af til at sidde ved hans fødder for at lytte og samtale med ham og til at sidde til bords med ham ved nadveren. Så vi Helligånden selv lade os vokse og bære frugt ved Guds ords kraft.
I weekenden var jeg på besøg hos nogle menigheder i en by, der hedder Crucero, der ligger langt oppe i Andesbjergene i 4150 meters højde. Det blev en god weekend med mange gode oplevelser og samtaler og mulighed for at forkynde evangeliet for dem. Se mere om dette besøg på videoen ved at klikke her på billedteksten ovenfor eller ved at klikke her: Video om Crucero.
I den kommende weekend går turen så den anden vej. Jeg rejser sydpå ned til byen Tacna tæt ved chilenske grænse, hvor jeg også skal undervise og forkynde.
I er velkommen til at se og læse mere på www.peruprojekt.dk, hvor jeg af og til lægger nye blogs og videohilsner op.
Jeg ønsker jer alle Guds velsignelse. Vi ses.
Kærlig hilsen Roar.
Fastelavns søndag stod virkelig i dåbens tegn.
Dels fik vi lov at være med til Rakels dåb,
og dels handlede teksten og prædikenen om Jesu’ dåb.
En dejlig fyldt kirke sang både klassiske og nye dåbssalmer!
Så resten af søndagen og hele næste uge kan vi gå og nynne på enten Salmebogens nummer 447:
Herren strækker ud sin arm, små vil han velsigne.
Eller Salmebogens nummer 70, hvor det blandt andet lyder:
Du sprang kådt i dåben ud,
Ingen ku’ dig kue
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led
Djævelsk atmosfære,
Du gav al din herlighed,
Jesus du min Herre!
I Hedensted Valgmenighed har vi fokus på, at vi gerne vil være et nådigt fællesskab. Når vi kender bare lidt af dybden og bredden og længden og højden af Guds nåde mod hver og en af os, så sætter det den frugt i vores fællesskab, at vi også er nådige mod hinanden.
Men én ting er målsætning og slagord. Hvad kan vi gøre i praksis?
Her er 9 konkrete eksempler på, hvordan vi vise nåde mod andre i menigheden og mod det fællesskab, som vi er en del af.
1. Bed for dem. Bøn er vores vigtigste tjeneste for andre. Når vi beder for mennesker, forandrer Gud os og vores hjerte og gør os mere nådige mod andre.
2. Spørg og lyt til dem. Selv vi ofte ikke ved, hvad vi skal sige til folk, der har det svært, så spørg til dem alligevel. De efterspørger som regel ikke dine gode råd, men den omsorg. Og er det svært at holde en samtale i gang, så vær kreativ og stil gode spørgsmål, der viser, at du interesserer dig for dem.
3. Forstå dem. Nogle gange kan vi synes, at andre reagerer underligt, eller at de burde se at komme videre. Her er det vigtigt, at vi prøver at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør. Hvad ville du selv gøre, hvis du var i deres situation. Husk, at der altid er en grund til, at folk er, som de er, og handler, som de gør. Det gælder også dig og mig.
4. Skriv til dem. Det er forholdsvist let at skrive en lille hilsen til en, som har det svært, eller til én, som trænger til en opmuntring. Du kan skrive et rigtigt håndskrevet kort eller brev, eller du kan sende en mail eller en sms. Det varmer alt sammen!
5. Ring til dem. Lige meget, om det drejser sig om mennesker i sorg eller med problemer, eller det handler om nogen, som det går fint for, så er et kort opkald altid velkomment. Måske bare for at minde dem om noget eller spørge dem om noget.
6. Spis med dem. Det er et udtryk for fællesskab, når vi spiser sammen. Om vi inviterer nogen ud på en kop kaffe eller laver mad til dem derhjemme, så viser måltidsfællesskabet, at vi vil hinanden.
7. Hjælp dem. Meld dig, når nogen har brug for hjælp. Også selv om du bare kan gøre en lille ting. Er der tale om større ting, så tal med andre i kirken om det, så den hjælp, der er brug for, kan blive organiseret. Når vi hjælper viser vi andre, at de betyder noget for os. Som Rom 12,13 siger: Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie.
8. Inviter dem. Gæstfrihed er netop en del af næste punkt, for det er en vigtig frugt af Guds nåde og kærlighed. Langt de fleste vil blive glade for en invitation til dit hjem, til en udflugt, til et arrangement. Så inviter løs, også selv om du tror, eller ved, at de vil sige nej tak.
9. Planlæg at gøre godt og vise omsorg. Omsorg og nådige handlinger kommer ikke bare af sig selv. Der må ofte planlægning til. Lav en liste over de ting, du vil gøre og de mennesker du vil besøge eller gøre noget godt for den næste uge eller måned. Begynd tidligt og fuldfør listen. Og lav så en ny og begynd igen.
Dette er bare nogle få ideer til konkret handling, der kan være med til at vise omsorg og nåde for andre mennesker. Bed Helligånden om at virke gennem dig og dine gerninger, så mennesker må møde Guds kærlighed gennem dig. Har du selv flere ideer, så skriv dem endelig herunder i kommentarfeltet.
De 9 punkter er taget fra en artikel af Casey B. Hough. Jeg har fundet den på www.crosswalk.com.