Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Cellegrupper

Hvad er en cellegruppe?

En cellegruppe består typisk af 5-8 personer, så der er basis for nærhed.

En cellegruppe i en menighed har som sit væsentligste formål, at den enkelte skal vokse i tro, tjeneste og relation til Jesus og hinanden. Cellegruppen har bibellæsning og refleksion som sin kerne, men har også fokus på omsorg og på tjeneste.

Ud over cellegrupperne er der også bibelgrupper, som knytter til ved Indre Mission i Hedensted. Cellegrupper og bibelgrupper er nu samlet under samme paraply med en fælles koordinator, der er ansvarlig over for både missionshusets bestyrelse og menighedsledelsen.

Hvorfor hedder det en cellegruppe?

Alt levende består af celler, der hele tiden deler sig og bliver til nye celler. Hvis cellerne stopper med at dele sig, vil organismen dø.

Derfor er begrebet celler også brugbart og relevant for en menighed, der ønsker at vokse og fortælle mange flere, hvor godt det er at kende Jesus.

Hvad foregår der i en cellegruppe?

Gruppen mødes en hverdagsaften kl. 19.30-21.30 (eller på et andet aftalt tidspunkt)
Hver cellegruppe finder sin form, men en aften rummer typisk følgende elementer:

  • Tid til at dele liv, glæder og sorger, problemstillinger og indtryk.
  • Lovsang og/eller bøn
  • Bibelstudie/refleksion
  • Te/Kaffe – hvor det falder naturligt som en integreret del af aftenen

Hvordan kommer man med i en cellegruppe?

Du er altid velkommen til at henvende dig til cellegruppe-koordinator Hans Jørgen Hansen på tlf. 30302124 eller på mail: [email protected]. Han vil hjælpe dig med at blive introduceret til en gruppe eller sørge for, at du kommer med i en nystartet gruppe.

Kommentarer er lukket.