I en verden, hvor vi lægger enormt meget vægt på det frie valg, og hvor mange kun gør ting, de har lyst til, kan det næsten lyde helt fremmed med sådan en kommanderende tone: ”Træk vejret!” Men der ligger meget kærlighed og hjælp og omsorg i sådan et befaling. For lader vi være med at trække vejret, så dør vi simpelthen. Vi kan ikke bare vælge vejrtrækning til og fra, eller nøjes med at trække vejret, når vi har lyst.
Det forholder sig faktisk på samme måde med bønnen. Bøn er blevet kaldt den kristnes åndedræt. Vi kan ikke undvære at bede. Vi kan ikke bare vælge bøn til og fra, som vi har lyst til.
I Bibelen omtales bønnen også som et bud: Bed, siger Jesus. Påkald Herren, siger salmerne. Træk vejret!
Vi har brug for bønnen for at være i livgivende samtale og nærvær med Gud. Med vores himmelske far, med vores frelser Jesus og med vores livgiver og vejleder, Helligånden.
Lige som et menneske har pligt til at trække vejret, har den kristne pligt til at bede. Luther knytter bønnen sammen med det andet bud, om ikke at misbruge Guds navn. Vi skal bruge Guds navn ret og ære det, og det gør vi, når vi påkalder ham og beder til ham. Så Luther regner det ikke at bede som en lige stor overtrædelse af De ti Bud, som at slå ihjel og lyve og begå ægteskabsbrud.
Også buddet om at bede og trække vejret åndeligt er et bud fyldt af kærlighed og omsorg. For i bønnen lærer vi at hvile i Guds almagt og giver os over til ham. I bønnen kan vi hvile i og indånde Guds ufattelige nåde og få lov til bare at være hos ham. Bønnens åndedrag bliver et udtryk for det liv og den nye virkelighed, som Guds børn, som evangeliet har skabt i os. Der får vi lov til at trække Guds Ånds levende nærvær helt ned i dybden af vores liv.
Så træk vejret! Brug bededagsferien til at finde stilhed og til at ånde frit i fællesskab med Gud. Træk vejret og bed! Det er ikke bare et forslag, for du kan slet ikke leve uden bønnens vejrtrækning.
Kommentarer er lukket.