Storm eller havblik.
Motivet på disse 2 billeder er taget fra samme sted. Det er det samme hav. Men alligevel er billederne så forskellige.
Sådan kan vores livs perioder også være. En periode er det stille og der sker ikke de store ting. Måske mener vi at vi har styr på vores tros liv. Men selvom havet er stille, lurer farerne alligevel. Der kan være understrøm og der kan være “hestehuller”. I ”hestehuller” er strømmen så stærk, at selv den meste rutinerede svømmer kan blive ført ud på dybt vand. Hvis man ikke er opmærksom, kan det være livsfarligt at bade der både i stormvejr og ved havblik.
Vore stille livs perioder kan også være farlige. Er vi lullet i søvn? Eller bliver vi ført med strømmen og bliver vi ført væk fra Gud? Lurer djævelen under overfladen? Holder vi den pæne og stille facade? Har vi Gud med i vores hverdag?
I de stormfulde perioder af vores liv, bruser vi måske at lykke. Er helt “høj” over at være Guds barn, fyldt af Guds ord og kan ikke få armene ned.
De stormfulde perioder kan også være fyldt med bekymringer, sygdom, angst, ensomhed og alt kan virke uoverskueligt. Vi kan føle, at Gud har glemt os og at han ikke hører os.
Både i stille og stormfulde livs perioder er det godt at huske, at vi er Guds børn. At han er der når der er stille og når der er storm.
På billederne kan man ikke se land, så lang øjet rækker. Sådan er det også med Guds kærlighed og omsorg. Den er uendelig og vi kan trygt lægge vort liv i hans hænder.
Søndag i kirken sang vi:
Hvis vi rammes af uro
hvis vi føler modet svigte os helt
når vi møder forhindring, hvis vi falder i synd,
står dit ord, dine løfter dog fast.
For den nat hvor det gjaldt,
livet stod eller faldt, var det al min synd,
mit mørke du så.
Og du svigtede ej, men du udholdt alt
og tog det med i døden på et kors.
Derfor kan jeg lægge mit liv i dine hænder
Derfor kan jeg fæstne på håb på dig.
Derfor kan jeg løfte mit blik
mod himlen for jeg ved.
Jesus jeg er for evigt din.
FS 82.
Kommentarer er lukket.