Det med påsken, volder mig problemer. Bibelens beretninger om den, pisker mig igennem hele følelsesregisteret, og efterlader mig fuldstændig smadret. Der er bare så meget jeg ikke forstår.
Hvis du har lyst, er du velkommen til, at læse de tanker jeg har gjort mig i den anledning. Du finder dem her.
Mvh
Lars
Meget tankevækkende påskerefleksion (selv om jeg ikke vil sige, den er for begyndere). Der er særlig en sætning, som jeg i første omgang fæstnede mig ved.
“For Adam var ikke så meget menneske, at han kunne bære al verdens skyld. Men han var så meget menneske, at han kunne bringe hele verden til fald.”
Ja, det er præcis derfor det blev påske. Vi har brug for frelse…
Men den erkendelse ligger jo ikke lige for. Og det er ikke det, vi møder i hverdagsliv og moderne retorik: At vi har brug for frelse…
Så mit påskeønske er også, at vi virkelig må opleve smerten over at være faldet, så vi kan opleve glæden ved at blive frelst.
På den måde bliver påskens budskab ikke et matematikstykke, der skal gå op (eller en tysk grammatikregel for den sags skyld)… Så bliver påsken en takkefest for syndernes forladelse.
Tak for hjælpen til det, Lars!
Lige en bemærkning om at forstå påsken.
Det er måske ikke så vigtig at vi forstår påsken tankemæssig korrekt.
Hvis vi forstår og troer joh.3,16,så har vi forstået nok om Påsken.
For sålededes elskede Gud verden, at han gav sin enbårne
søn for at enhver,som troer på ham ikke skal fortabes,men
have evig liv.
Livet med Gud er blevet samlignet med et ægteskab,
Før vi fik personlig tro på Jesus,var vi gift med loven.
Loven er en krævende ægtemand,som aldrig bliver tilfreds,
uanset hvor mange rigtige ting du gjorde.
Loven er fuldkommen,og kræver det sammen af os.
Den vil ikke hjælpe os til at gøre det rigtige,men er hurtig til
at påpege,når du har gjordt noget forkert.
Gud ved at loven er fuldkommen god,men at mennesker vi
ikke kan klare vores del af ægteskabet,derfor sendte han
Jesus,for at vi kunne få et nyt ægteskab.
Når vi tager imod Jesus dør vi fra loven,og når vi er døde fra loven har den ingen ret til os længre,vors forpliktelser overfor loven er dermed ophørt.
Loven har ikke længre ret til at sige det og det skal du gør for at få evig liv.
Da må vi sige vi tilhøre ikke længre dig lov,nu tilhøre vi en anden nemlig Jesus.
Jesus er en helt anden slags ægtemand end loven,Jesus han er ikke ligesom loven der kræver fuldkommenhed,nej alt hvad Jesus vil have gjordt gør han selv,han overholdte selv loven for os,
Jesus er en ægtemand der elsker os for det vi er,nemlig hans elskede,
Han elsker os ikke mere,hvis vi er travle Martakristne ,der stormmer rundt
for at tjene ham,nej han elsker os fordi vi er hans, når vi er født på ny
tilhøre vi ham,han er vores ægtemand,så er vi bundet til Jesus med
ægteskabets bånd,det Jesus ser efter hos os er ikke om vi holder loven
tjener ham flittig,men han ser efter om vi elsker ham igen.
Altså før påske loven som ægtemand,efter påske Jesus som ægtemand,
Jesus er en helt anden ægtemand end loven,han gav os alt,det er
kærlighed,det er det påsken handler om,som jeg ser det.
John
PS:
Jeg kan ike svare for om ovenstående er teologisk korekt,
men så er det nok nogen der kan rette det.
Et spørgsmål
Antager vi at Jesus er samme slags ægtefælde som loven,
antager vi at Jesus forventer så meget af os at vi næsten ikke kan klare
det,er vi tjener for Jesus?
Eller er Jesus vort ægtemand.
Lever vi som om Gud ønsker en tjenstepige til at tjene sig,men det han virkelig ønsker,var en brud,som elsker ham så meget,at hun er fuldstændig optaget
af at være i nært fælleskab med ham.
En har sagt :Ville det ikke være frygteligt at bruge hele livet på at lave æbletærte
til Gud og så dø og opdage,at han overhovet ikke bryder sig om æbletærte.
John