Palmesøndag i børnehøjde

Palmesøndag havde vi inviteret til familiegudstjeneste. Og heldigvis var der en flok, der tog imod invitationen. Vi lyttede til børnesange og fik lov at gøre fagter til. Vi hørte om indtoget i Jerusalem – godt hjulpet på vej af den påskedug, der lå hele vejen op gennem kirkeskibet. Og vi fik lov til at fornemme fællesskabet på trods af Corona-restriktioner.
På den måde fik vi fejret palmesøndag og samtidig rettet blikket frem mod både Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag. Hosianna, Davids Søn – vi går op til Jerusalem.
Efter gudstjenesten var der mulighed for at tale lidt sammen, hvilket jo også er en vigtig del af det at gå i kirke. Så mens vi venter på at få lov til at synge igennem, til at tage mundbindet af, til at give et godt håndtryk eller et knus – så glædes vi over, at der er nogen, der vil synge for, at vi dog må samles 35 til en kort gudstjeneste – og ikke mindst over, at påskebudskabet sprænger alle grænser!
Hosianna, Davids Søn!!