Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Modgift mod bekymringer

0

I dag var der høstgudstjeneste – og dermed fokus på taknemmelighed. Dagens tekst var fra Matthæusevangeliet kapitel 6 og rummede blandt andet versene: “Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”

I prædikenen var Hans Jørgen Hansen inde på, hvordan bekymringer let kommer til at dominere i vores liv – og hvordan bekymringer og uro vokser i manges liv og bliver til angst. Der var ingen lette årsagsforklaringer eller mirakel-kure til de mange mennesker, der lider af angst.
Men der var en opfordring til os alle om at undgå at dyrke bekymringen, til at søge modgift mod bekymringen ved at blive mindet om Guds omsorg. Til at stræbe efter at blive gode til at modtage troen og tilliden, som en gave. Ikke som noget, man skal præstere – men som noget man skal tage imod. Som alle de andre gode gaver i livet!!
Alle gode gaver
de kommer ovenned
Så tak da Gud
Ja, pris da Gud
for al hans kærlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *