Da vi gik og gjorde klar til menighedsdag på Bøgballe Friskole, tog jeg dette billede. Det blev til en påmindelse om, at et fællesskab kun opstår, når mennesker møder op og skaber det. Menighed betyder ”samfund af troende mennesker” – og samfund betyder ”større gruppe mennesker, der bor inden for et afgrænset område og er knyttet sammen gennem organiseret samvær og indbyrdes afhængighed”.
Så når vi holder menighedsdag- eller gudstjeneste for den sags skyld – så gør vi det, fordi vi tror på Gud og fordi vi tror på fællesskabets betydning. I søndags handlede det om, hvordan Guds Ånd kan og skal være virksom i fællesskabet. Hvordan Gud giver den enkelte gaver til gavn for fællesskabet – og til at fremme Guds rige.
Gud giver os evner og interesser. Han udruster os med særlige gaver, nådegaver. Og Han giver os villighed til at bruge evnerne og gaverne! ”For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.” (Fil. 2, 13)
Helt praktisk er en menighedsdag en understregning af, hvordan fællesskabet fungerer i kraft af den enkeltes villighed til at lade sig bruge. Tænk hvis ingen ville spille eller synge. Hvis ingen ville stille stole op og rydde dem væk igen. Hvis ingen ville lave kaffe eller frokost. Frokosten var i sig selv en fest. Da der blev sagt værsgo, kunne vi gå hen til et bordtennisbord fyldt med lækre stjerneskud. Og som en ekstra service var der lavet et børnebord, hvor de selv kunne komponere deres eget stjerneskud! Et smukt billede på, hvordan nogle havde lagt energi i at gøre noget godt til gavn for fællesskabet.
