Det har været skønt at fejre juleaftensgudstjeneste og juledag.
Og her blot et par oplevelser fra de to gudstjenester.
- Juleaften fik vi del i et herligt replikskifte. Præsten sagde: “Lad os takke og love Gud”, hvortil et barn højlydt sagde: “Yeah”. Sikke et fromt lille barn, tænkte jeg – indtil jeg fandt ud af, at udtrykket “Yeah” var et svar på spørgsmålet: “Vil du have din sut?”. Tja, sådan er virkeligheden så ukompliceret, når man er lille…
- Første juledag blev højtiden understreget af smuk korsang. Jeg må indrømme, at jeg ikke lige nu husker sangen, men jeg husker klangen. Så rent og smukt!! Helt så smukt lød fællessangen måske ikke, men den fyldte alligevel mit hjerte med taknemmelighed over endnu engang at synge om, hvad det er , der gør jul til noget særligt… “…julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn
i krybben er så meget mer.” - Det tema var også baggrund for Roar Steffensens prædiken til juledags gudstjeneste. En gudstjeneste, der sluttede med forbøn for Merete og Roar, der har orlov fra 1/1-20 til 1/7. I den periode skal de arbejde med mission i Spanien. Men mere om det en anden gang.
- Indtil da ønskes alle en fortsat glædelig jul og et godt nytår. Ja, et velsignet nytår, hvor vi ses 5/1 til gudstjeneste kl. 11!
Kommentarer er lukket.