Søndag d. 25/10 var der officiel indsættelse af Hans Jørgen Hansen som præst i valgmenigheden. Der var gudstjeneste – og umiddelbart derefter en lille samling med hilsener til og fra både præst og menighed. Formanden, Martin Hjort Jensen, talte en del om den kaffe og de kager, som vi på grund af Corona måtte undvære, men ellers var eftermiddagen både festlig og højtidelig.
Til de af jer, der ikke kunne være med – men gerne vil følge med – kommer her et lille udvalg af dagens hilsener.
- “Det er utroligt, at du vil være præst her, for du kender jo hele menigheden.” (Martin Hjort Jensen – sagt med et glimt i øjet)
- “Præsten skal prædike, både når han er i underskud og når han er i overskud, og derfor er det godt, at han ikke skal øse af sine egne men af Guds kilder.” (Hanne Birgitte Beyer Kristiansen)
- “Du skal sige det til os, som vi ikke kan sige os selv.” (Bent Vestergaard)
- “Præsten kan ofte føle, at han bliver bedømt – men det skal han forsøge at glemme – og derimod arbejde på at være tro.” (Erik Holmgaard)
- “Tak fordi jeg måtte være med i dag. I er en dejlig gæstfri menighed – og hvor har jeg nydt jeres sang. I har lige sagt farvel til en dygtig præst. Og nu får I en ny dygtig præst. Tillykke med det! (Anette Klausholm)
AMH
Comments are closed.