Tryk på "Enter" for at gå til indhold

En taske – to verdener

0

En taske – to verdener
Jeg er ved at pakke taske til en weekendtur. Der er to meget forskellige rum i min taske. Den ene er til vandretur i regn og blæst, mens den anden er til udsendelsesfest for Merete og Roar i Tarm Frimenighed. Jeg behøver ikke redegøre for det nærmere indhold i de to rum, men blot konstatere, at det bliver to meget forskellige dage, som hver for sig kræver hver deres udstyr. Jeg overvejede at pakke to tasker, men endte med at pakke én, hvor tingene var nogenlunde adskilt.

Weekendtasken blev også et billede på den tjeneste, som jeg er begyndt på som præst i Hedensted Valgmenighed. Vi lever på en måde i to verdener – den konkrete, håndgribelige verden og den åndelige, ubegribelige verden. De kræver forskellige redskaber og forskellige tilgange, men min opgave som præst er at få de to verdener til at nå sammen.

Luther havde samme opgave og han beskrev det sådan, at der findes to regimenter: Det verdslige og det åndelige. Gud regerer i begge regi (som måske er et bedre ord i dag end regimente).
I det verdslige regi sørger han for ret og orden gennem retsstaten, ægteskabet, de ti bud osv.
I det åndelige regi handler det om menneskers frelse, formidlet gennem forkyndelse og forvaltning af sakramenterne. Midt i det hele står vi som mennesker og skal finde vej både i forhold til mennesker og i forhold til Gud.

I samfundet er mennesket uanset tro både konstruktivt og destruktivt. Det kan både gøre ondt og gøre godt. Her kan vi være med til at fremme det gode og holde det onde nede, og vi har en fri vilje til at vælge mellem ondt og godt.
I det åndelige regi har kirken ingen magt ud over ordets magt og kan derfor ikke optræde som en magtfaktor i samfundsanliggender. Her handler det om relationen til Gud og evigheden for det enkelte menneske. Vi er ikke i stand til at frelse os selv, men er helt afhængige af den frelse, Gud rækker os i Jesus Kristus. Vi er ikke engang medarbejdere på denne frelse, men vi har et medansvar for at række den videre til alle mennesker.

Og så kommer det svære: De to verdener må ikke adskilles, så vi som kristne lever på en måde i forhold til Gud og har helt andre normer, når vi er ude i samfundet. Næstekærlighedsbudet gælder begge steder. Men vi må heller ikke sammenblande de to regi, så kirken pludselig kommer til at spille en rolle i magtspillet i samfundet. Her er det, det enkelte menneske, der skal virke for det gode og tage sit ansvar på sig.

Den tredje mulighed er at sammenholde de to regi – ikke adskille og ikke sammenblande, men være bevidst om, hvad kirken skal give og gøre og samtidig være bevidst om ansvaret for at det onde ikke får herredømmet i verden. Derfor skal der forkyndes til frelse og befrielse i kirken, men der skal også forkyndes om det ansvar, vi skal udøve som kristne i samfundet.

Nu har jeg pakket tasken, så må vi se om det lykkes at holde tingene både sammen og adskilt – i denne weekend og når vi mødes i kirken og ude i samfundet!

Hans Jørgen Hansen, præst i Hedensted Valgmenighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *