Det vrimlede med børn til dagens gudstjeneste – og hvor var det skønt. Der var dåb, så vi havde besøg af mange dåbsgæster i kirken. Jeg tror vi alle nød at mødes til gudstjeneste igen – efter en lang pause hen over sommeren.
Som præsten, Hans Jørgen Hansen, sagde – så var vi inviteret til byggemøde ved dagens gudstjeneste. For prædiketeksten var lignelsen om den kloge mand, der byggede sit hus på klippen og den “knap så kloge”, der byggede sit hus på sand. Vi blev mindet om betydningen af at bygge på fast grund. Dåbshandlingen blev omtalt som et rigtigt godt livsfundament. I dåben gør Gud os til sine børn – hvilket blandt andet betyder, at Han vil tage sig af os. Det blev understreget i en bøn, som faderen til dåbsbarnet bad. I bønnen indgik disse ord:
“Vi ved ikke, hvad livet vil rumme for Viktor.
Tag ham ind i din nærhed.
Lad ham ikke møde mere ondt,
end han kan bære.
Giv ham din Helligånd og velsignelse i dåben…”
Det er da stort at tænke på, at den bøn gælder alle Guds børn: fra de yngste til de ældste!
