Tryk på "Enter" for at gå til indhold

CORONA-info

0

Gudstjenesten i Hedensted Valgmenighed søndag d. 15. marts kl. 14.00 er aflyst!
Ligeledes er gudstjenesten søndag d. 22. marts kl. 14.00 aflyst!

Begge gudstjenester ligger inden for den tidsramme på 2 uger, hvor regeringen fraråder alle samlinger og hvor alle institutioner og offentlige arrangementer er lukket ned.

Brian Christensen, som skulle have haft de to gudstjenester, arbejder lige nu på at lave en live-streaming af prædikenen søndag kl. 10.30. Efterfølgende vil man kunne se eller gense prædikenen på Lemvig Bykirkes hjemmeside.

Det bliver en speciel tid i de kommende uger, hvor Danmark mere eller mindre sættes i stå for at begrænse udbredelsen af Corona-virus. Vi vil også i Hedensted Valgmenighed tage de nødvendige skridt til, at ingen medlemmer bliver smittet. Det sker bl.a. ved ovennævnte aflysninger, men også ved at vi opfordrer til at aflyse planlagte bibelkredse og cellegrupper i to uger fra nu.

Hvis der er akut behov for et besøg af præsten, er det fortsat en mulighed. Vi vil foretage den nødvendige sikring med håndvask og håndsprit, så der ikke er risiko for spredning af smitte.

Vi ser med fortrøstning og tillid fremad mod en tid uden Corona. Vi håber, at vi snart igen kan synge ”Se vi går op til Jerusalem” og glæde os til at fejre påske.

Indtil da, vil jeg opfordre jer til at ringe en ekstra gang til hinanden i denne tid!

Hvis der kommer yderligere tiltag fra myndighedernes side, vil I blive orienteret.

VH Hans Jørgen Hansen

Kommentarer er lukket.