Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Begejstring JATAK

0

Generalforsamlinger kan godt være kedelige; men det behøver de ikke være. Vi havde generalforsamling i Hedensted Valgmenighed torsdag d. 19.3 – og det var faktisk vældig livsbekræftende!
For eksempel fortalte Thomas, som sammen med sin familie nu har boet 1 år i Hedensted og kommet lige så længe i valgmenigheden, om hvordan de oplever det. Når deres venner fra Århus (og andre “yderdistrikter”) bekymret spørger: “Jamen hvordan er det så at bo i Hedensted?”
Til det svarer de gerne: “Vi er SÅ glade for (bemærk kropssproget) at bo i Hedensted og for at komme i valgmenigheden”.

2015 begejstring

Og nej, vi er ikke en perfekt menighed uden svagheder eller uden udfordringer. Men vi er en levende menighed – med plads til både folk, der har boet Hedensted altid, med plads til tilflyttere – og med plads til Jer, der er på vej hertil. Så VELKOMMEN – vi tager imod med åbne arme.

 

Kommentarer er lukket.