Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Alle Helgens søndag

0

Alle Helgens søndag er både en dag til at mindes og en dag til at glædes. Det, at vi mindes vore døde, kalder ofte på sorg og savn; men søndagens liturgiske farve er hvid, fordi det også er en søndag, hvor budskabet om frelse og opstandelse står klart.

Hedensted sognekirke havde sørget for, at dåbsfadet var smukt pyntet i dagens anledning – og det fik mig til at tænke på salmen “Fyldt af glæde over livets under”. I den salme lyder de sidste linjer:
Dåbens lys er tændt, når livet slukkes.
Større rigdom, end hvad ord kan rumme
har du givet os i dåbens gave.
Herre skænk os troen fuld af glæde!”

Søndagen i dag bød også på “en stemme fra menigheden”, idet Maria fortalte om noget, der ligger hende på hjerte. Og vi fik som menigheden lov at tænke med og bede med. En dejlig konkret måde at gøre erfaringer med troens fællesskab. 

Kommentarer er lukket.