Alle helgens søndag er både en sørge-dag og en fest-dag. Det er dag, hvor vi mindes dem, der er døde. Men det er også en dag om håb. Om et liv uden sorg, pine og død – hos Gud.
På alle helgens dag er der en fantastisk tekst om netop dette fra Johannes Åbenbaring:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.