Press "Enter" to skip to content

Store og større og største på tur….

0

2014-03-09 10.25.46

Med et par ugers forsinkelse kommer her en minireportage fra menighedslejren, som blev afholdt på Frøstruphave efterskole d. 7.-9. marts i et samarbejde mellem Hedensted Valgmenighed og Indre Mission.

Lejren bød på masser af godt samvær for de knap 80 deltagere, der var med på lejren. Der var sang, musik og andagter, der var sport, leg og underholdning. Der var lækker mad og konstant kaffe på kanden – og der var snak om stort og småt ved måltiderne, over strikketøjet og på gåture rundt i området.

På det dybere plan var der særligt to arrangementer, der sænkede sig i sindet. Lørdag formiddag satte Peter Krabbe fokus på begrebet hellighed. Hvad betyder det, at Gud er hellig? Skal jeg virkelig stræbe efter at blive hellig – og hvis ja, hvordan gør jeg så det?

Søndag formiddag var der gudstjeneste ved Roar Steffensen. Der handlede det om at finde sin rette position over for Gud. Roar bad den ældste og den yngste i forsamlingen om at træde frem. Den yngste på 7 måneder måtte naturligvis bæres frem – og blev derfor et billede på netop rette position over for Gud.

Det gælder ikke om at være stor og stærk, om at være kompetent og handlekraftig. Det gælder om at tage imod, om at turde lade sig bære!!

En stor tak til lejrudvalget for en velgennemført lejr!!

Hvad får man ud af at tage på lejr?
Som en af deltagerne  udtrykte det: På lejren fik jeg anledning til at være sammen med andre på en måde, så jeg kunne mærke: Jamen de tror jo også på Jesus. Det vidste jeg måske godt, men det kan man ikke altid mærke, selv om man af og til mødes i kirken om søndagen.
Når man er sammen et par dage, får troen en form for hverdagsudtryk…