Høstgudstjeneste er takkegudstjeneste. Som optakt til gudstjenesten i dag, blev alle opfordret til at skrive konkrete takkeemner ned på et ark papir. Alle emnerne blev skrevet sammen til en bøn, som blev bedt senere i gudstjenesten. Som Martin Lønnebo siger, så er taknemmelighed de bedste øjnedråber, der findes. For når vi øver os i taknemmelighed, bliver vi i stand til at se alt det, som Gud giver os.
Nedenfor er dagens takkebøn, som minder os om, at vi må takke for alt. Guds nåde og frelse – det daglige brød og alle gode gaver. Som også kan være hundehvalpe, kattekillinger og leverpostejmadder.
Tak til børn og voksne for input til dagens takkebøn
“Herre Gud, tak at vi må mødes til gudstjeneste.
Tak Jesus, at du er her.
Tak for livet med alle dets gaver.
Tak for sommeren, for solen og dens varme.
Tak for høsten og gode kornpriser.
Tak for den blå himmel
Tak for en smuk dag som i dag
Tak for hver en ny dag, vi må vågne op til.
Tak for æblerne i haven, for alle frugter, alt vi kan høste!
Tak for efteråret, der er på vej
Tak for de forskellige årstider.
Tak for havet, som vi kan bade i, skoven vi kan gå rundt i.
Tak for familie: tak for ægtefælle, for børn, tak for min lillebror, tak for min storebror,
min lillesøster. Tak for børnebørn, forældre og bedsteforældre!
Tak for et godt helbred
Tak fordi du er hos os, også når vi er syge.
Tak for hus og hjem, et dejligt sted at bo
Tak fordi vi kan spise os mætte.
Tak for leverpostejmadder og andet godt, vi kan spise.
Tak for slik og alle lækre ting.
Tak fordi vi ikke mangler noget.
Tak for den hundehvalp, vi har fået.
Tak for vores kattekilling. Tak for vores kanin.
Tak fordi vi har et fjernsyn, hvor vi kan se hyggelige ting sammen.
Tak for børnehaven.
Tak for gode venner og deres omsorg
Tak fordi vi selv må vise omsorg for andre.
Tak for valgmenigheden.
Tak for vores land og fordi der er fred.
Tak kære Gud, at du giver os livet.
Tak at du giver os håbet.
Tak for Jesus, at du er døde i mit sted.
Tak for frelsen, som vi må håbe på, ja tro på!
Tak Gud, at du er den, der kan lære os taknemmelighed.”