Press "Enter" to skip to content

I min vindueskarm…

0

længsel

I min vindueskarm står et løg, der langsomt vokser. Dag for dag strækker det sig efter lyset… Jeg har tænkt på, at det i al sin enkelhed illustrerer et vilkår i mit liv.
Jeg længes også efter lyset. Efter lyset i mit sind – og i min verden. Jeg længes efter en verden fyldt med fred og glæde. Efter en verden uden krig. En verden, hvor ingen behøver flygte…

Dybest set er det derfor jeg glæder mig til jul. Jeg er ret ligeglad med julemad og julekager. Med gran, glimmer og godter. Men jeg glæder mig til at blive mindet om, at lyset kom til jorden. I skikkelse af et ydmygt barn, født i en stald.

Et barn, der skulle vise sig at være en kongesøn. Et barn, der senere skulle sige om sig selv: Jeg er verdens lys.

Det er hans lys jeg længes efter – i mit sind og i min verden!

Comments are closed.