Følg mig!

På The Gospel Coalition-konferencen var jeg til et seminar, som havde fokus på vores kald som disciple. Præsten David Platt fra Brook Hills Church i Birmingham, Alabama, ville gerne ruske os op af vores bekvemmelige kirkebænke og rakte et meget stærkt kald til at følge Jesus. Og til at dele evangeliet og kalde mennesker til tro. Det sidste vender jeg tilbage til i et senere indlæg.

Følg mig! Så kort og klart var Jesu kald til de første disciple. Han kaldte dem til at forlade alt og følge ham og blive hans disciple. ”Alt” betyder at de forlod deres karriere og deres komfort og deres ejendele. De forlod al sikkerhed og fulgte én, der sagde, at de ville blive forfulgt og hånet, og at de skulle give afkald på alt for hans skyld, tage deres kors op og følge ham. Det involverer langt mere end at have Jesus som én af mange prioriteter i livet. Det indebærer at miste sit liv, som vi kender det.

De første disciple forlod alt og fulgte ham – selvom det kostede dem livet – fordi de så, at Jesus er Guds søn, der er kommet til jord med uendelig og frelsende kærlighed. De så at, kun i ham var der redning fra den dom og straf, som venter enhver synder. Derfor fulgte de ham og brugte resten af deres liv på at fortælle om ham og om den ubetingede kærlighed, de havde mødt hos ham.

I dag er det os, Jesus kalder til at forlade alt og følge ham. Fordi han har mødt os med den samme kærlighed, som han mødte Peter, Johannes, Maria og Andreas med. Fordi han også har givet sit liv for os, og betalt for al vores skyld og synd. Fordi vi i ham møder den samme frisættende og livgivende nåde og barmhjertighed, som de første disciple mødte hos ham.

Det betyder ikke, at vi alle skal blive lønnede medarbejdere i kristent arbejde, men det betyder, at Jesus må være vores allerførste og allerstørste prioritet, og at vi må se vores liv, vores tid, vores jobs, vores penge, alt hvad vi er og har som en mulighed for at tjene og følge ham. fordi han er Gud og ejer vores liv. Alt hvad vi er og gør må have til formål at give ære og pris til ham, der har frelst os. Også selv om det koster hån, spot og latterliggørelse og måske endda forfølgelse, ja selve livet. For ingen omkostning er for stor i forhold til det evige liv, han har vundet til os. Derfor kalder han os til at give afkald på vores selv i en tid, der kun drejer sig om selvet, om selv promovering, selv-underholdning.

Det er virkelig udfordrende! For vi er meget påvirkede af den tid, vi lever i og tendensen til at fokusere på selvet, på os selv, vores nære familie, vores egne ambitioner, osv. Og vi står i fare for af bekvemmelighedsgrunde at lave en gud, der passer til vores middelklassekultur og for at forandre Jesu budskab efter vores tanker i stedet for at tage ham på ordet. Netop derfor, tror jeg det er vigtigt, at vi tør lytte til den udfordring, vi møder her. Vi må spørge os selv, om vi lever for Jesus, eller vi lever for os selv. Lever vi for at give vores Herre og frelser ære, eller for selv at høste ære og hæder? Hvilke kors er det, du er kaldet til at bære for Jesu skyld? Hvad kan vi konkret gøre for at leve for Jesus? I vores familier, på vores jobs, i vores by, i vores menighed?

Se evt. et lille videoklip her, hvor David Platt fortæller lidt om sine tanker.
Kom gerne med jeres kommentarer og meninger.