Jeg læste en dejligt befriende sætning for noget tid siden. Der stod: Life doesn’t have to be perfect to be wonderful. Livet behøver ikke være perfekt, for at være vidunderlig.
Det er et ord, der taler lige ind i vores tid, hvor det perfekte ofte anses som det normale. Vi jagter de perfekte karakterer, den perfekte præstation, det perfekte udseende, det perfekte parforhold, osv. Men jagten efter det perfekte liv, og på andres anerkendelse og likes skaber stress og sygdom, for det er en jagt efter det umulige. Derfor er det opmuntrende at blive mindet om, at jeg selv og alt omkring mig ikke behøver være perfekt, for at livet kan være godt.
Sådan tænker jeg fx om mit ægteskab. Det er på ingen måde perfekt, for det består af to syndige mennesker, der ofte begår fejl. Men jeg synes, jeg har et vidunderligt ægteskab alligevel, fordi to syndere også kan tilgive hinanden og elske hinanden midt i alt det uperfekte.
På samme måde med din menighed: Den behøver ikke være perfekt for at være dejlig! Vi må øve os i ikke at stirre os blinde på fejl og mangler, men i stedet glæde os over, at vi uperfekte syndere må være i et fællesskab med og om en perfekt og vidunderlig frelser.
Det uperfekte hører med til det at være menneske. Det perfekte er ikke det normale eller det opnåelige for os. Kun Gud er perfekt. Og han har givet os sin Søn, Jesus Kristus, som elskede Gud og sin næste til perfektion – og det gjorde han for os.
Derfor behøver du ikke være perfekt men må få lov at være menneske, for du har en vidunderlig frelser, der har gjort alt godt for dig. Han elsker dig med alle dine fejl og mangler. Engang vil Gud skabe en perfekt verden til os. På vejen dertil må vi give os selv lov til at være uperfekte sammen med andre syndere – og glæde os over alt dejlige, vi også bliver velsignet med.
Comments are closed.