Det var festligt og højtidligt at være til gudstjeneste i dag, fordi der var konfirmation.
Der kunne være mange gode ting at fortælle, men jeg vil blot nævne tre detaljer.
1) Arvid Steffensen var den eneste konfirmand – og han havde selv valgt sit konfirmationsord: “Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri”. (Salme 119, vers 32).
Et stærkt ord til konfirmanden – og til alle vi andre!
2) Som en del af prædikenen testede præsten tre sønners evne til at kende deres fars stemme. Det var som ventet nemt for dem, for man kender jo sin fars stemme!!
Roar brugte illustrationen til at understrege betydningen af at kende Jesu’ stemme – blandt alle de andre stemmer, der lyder. Stemmer, der prøver at tage opmærksomheden, så man faktisk ikke hører Jesu’ stemme. Aktuelt for en konfirmand – og for alle vi andre.
3) Det sidste vers i den sidste sang blev spillet og sunget smukt og stærkt – og lyder endnu i mit sind:
“Du bærer mig i livet,
hvor at kan ske med mig.
Gud, lad mig altid vide,
at jeg tilhører dig.
(Holger Lissner, DDS 371)
Comments are closed.