Var der kun børn i kirken i søndags?
Nej, der var også mange voksne, men børnene var med helt fremme, da lille Kaleb blev døbt. De fulgte nysgerrigt med, da han intetanende tog imod den gave, det er at blive et Guds barn. Og vi andre blev mindet om, at dåben er en gave fra Gud. Vi skal ikke selv levere eller præstere noget – bare tage imod. Under resten af gudstjenesten lyttede, legede, tegnede, sang, spiste og småsnakkede børene – og det var skønt at fornemme livet i kirkerummet.
I fortælling, sange og prædiken var vi sammen med Peter, der som discipel var både frimodig, overmodig, u-modig og vemodig ved tanken om det store svigt, han præsterede, da han fornægtede Jesus.
Men heldigvis hørte vi også om Jesu’ samtale med Peter, hvor han fik lejlighed til at fortælle Jesus, at selv om han havde svigtet, så havde han Jesus kær… Og Peter fik lejlighed til at spejle sig selv i Jesu’ grænseløse kærlighed!
