I dag var det Michael Nielsen, der til daglig bor og arbejder i Honduras, der prædikede til gudstjeneste i valgmenigheden. Og det var et meget klart budskab, han delte med os. Han talte ud fra Romerne 12,1-5 og sagde, at der er to helt klare JATAK-tilbud og et lige så klart NEJTAK-tilbud.
Vi skal sige JATAK til at tjene Gud ved at give os selv til Ham som et levende og helligt offer. Det lyder måske fjernt og højtideligt, men Michael gjorde det klart og levende for os. Vi skal leve som Guds børn – det er vi bestemt til. Vi skal sige NEJTAK til at lade os tilpasse denne verden – og vi skal sige JATAK til at lade os forvandle og forny af Gud.
Michael gjorde det klart, at både det at sige JATAK og at sige NEJTAK er aktive valg. Valg, der kræver noget af os. Han fortalte om, hvordan det med at tilpasse sig er noget, der sker bag om ryggen på én. Og han brugte sin egen erfaringer med det at komme til et nyt land til at illustrere det med. Som han sagde: Da jeg kom til Honduras for 8 år siden, var alting fremmed. Jeg kunne fx ikke lide noget af det, vi fik at spise. Jeg kunne ikke lide bønner, jeg kunne ikke lide madbananer, jeg kunne ikke lide tortillas… Men jeg vænnede mig til det, jeg tilpassede mig. Og i dag elsker jeg det hele.
Michaels pointe var, at tilpasning sker, med mindre vi aktivt vælger det fra. Så hvis vi ønsker at være i en verden, hvor Gud bestemmer, skal vi aktiv vælge det fra, hvor Gud ikke råder. Og vi skal aktivt vælge til, at vi beder om Guds ånd, så Gud kan få lov at forvandle og forny os.
