Om foråret er der mange festdage i kirken. Vi fejrer både påske, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag og pinse. Alligevel var det en helt almindelig søndag, at jeg selv fik forårs- og festfornemmelse. Vi var samlet til gudstjeneste, solen strålede gavmildt ind ad de store kirkevinduer, vi sang om det lysegrønne græs, de små piger stod i deres fine forårskjoler på vej op til alteret – og jeg blev bare så glad for at være en del af fællesskabet i Hedensted Valgmenighed.
Vi er ikke en kæmpekirke, vi er ikke perfekte, men vi får lov at være en lille del af Guds rige på jord – og vi må glæde os over Guds nåde, der er ny hver morgen.
Velkommen til pinsegudstjeneste på søndag. Til endnu en af forårets store fester!
Der er gudstjeneste kl. 13.30!