Fastelavnssøndag var temaet for gudstjenesten ”Se vi går op til Jerusalem” – og vi fik sat fokus på, hvad fastetiden egentlig skal forberede os på. At det for Jesus var begyndelsen til enden – altså enden på hans liv, der forunderligt nok også er begyndelsen på det evige liv for os…
Jo, der er nok at forundres over. Så kom endelig igen næste søndag, hvor vi fortsætter vandringen frem mod påsken.
Efter gudstjenesten var der en lille fest med frokost og tøndeslagning i missionshuset. Det var skønt at have tid til en god snak over frokosten. Og det var skønt at se børnene gå til tøndeslagningen med stor energi og entusiasme.
Det bedste ved dagen var dog næsten at opleve, hvordan en lille flok ved fælles hjælp kan skabe en virkelig god fest. Nogle havde købt ind til frokosten, nogle havde bagt lækre rugbrød (Uhm – den opskrift kunne jeg godt tænke mig). Andre tog opvasken – og én havde forstand på opvaskemaskinen, da den drillede. Nogle havde sørget for tønde og slik, andre styrede såvel tøndeslagning som slikuddeling. Og før klokken var tre kunne vi alle gå hjem efter en virkelig god F-søndag: Fastelavn, forkyndelse og fest!
Nu er vi klar til fastetiden!
Comments are closed.