“Jeg har altså bare tegnet Jesus”

“Jeg har altså bare tegnet Jesus”.

Fra børn skal man som bekendt høre sandheden. Og her på 3. søndag i advent havde jeg til børnenes fem minutter fortalt lidt om, hvordan englen Gabriel havde lovet Johannes Døberens forældre, at de ville få et barn, der skulle være “den højestes profet”. Og hvordan Gabriel havde sagt til Maria, at hun skulle føde “den højeste søn”.  Jeg håbede, at de måske ville forstå lidt af det: At julen handler om, at Gud (den største, højeste, bedste, stærkeste, kærligste) har sendt sin søn til jorden. Og jeg håbede, at de voksne kunne relatere til Zakarias’ lovsang, hvor han taler om, “at solopgangen fra det høje vil besøge os, for at lyse for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge”. (Lukas 2, 78-79)

Jeg gav børnene en tegning. De kunne vælge enten at farvelægge en tegning af Zakarias og Elisabeth med deres søn, Johannes – eller et billede af Josef og Maria med Jesusbarnet i Betlehem. Da jeg ville samle billederne ind, var der en pige der gav mig en tegning og sagde: “Jeg har nu altså bare tegnet Jesus”.

Så klart og enkelt kan det jo egentlig siges, hvad julen handler om: Jesus!
Fordi han er den højestes søn!
_______________________

At der så var meget mere at komme efter – blandt andet en forståelse af adventen som en fastetid – kan man betragte som bonus.

En anden bonus kunne være den bøn, som afsluttede prædikenen. Så hvis nogen skulle have lyst at bede den bøn flere gange i de sidste 8 dagen inden jul, så kommer den her:

“Herre Jesus,
herre over både lyset og mørket.
Send din Helligånd over vores juleforberedelse.

Vi, som har så meget at gøre,
søger stille steder at høre din stemme.

Vi, som er urolige over mange ting,
ser frem til at du kommer til os.

Vi, som er velsignede på så mange måder,
længes efter den fuldkomne glæde i dit rige.

Vi, som har tunge hjerter,
søger glæde i dit nærvær.

Vi er dit folk, som går i mørket og dog søger lyset,
Til dig siger vi: Kom, Herre Jesus.
Amen”.

(Kilde: Celtic Daily Prayer. Book two)