”Hvis du opdager, at kristendommen dræner dig og tager energien, praktiserer du en religion i stedet for at nyde en relation med Jesus Kristus. At vandre med Jesus gør ikke én træt. Det levendegør dig og genopbygger din styrke.”
Dette vigtige ord fra et andagtshæfte, viser den skarpe skelnen mellem religionerne og kristen tro. Religionerne fortæller, hvad du skal gøre for at opnå noget, fx frelse, heling, fred, evigt liv, osv. Kristen tro handler om, hvad Jesus har gjort, for at du kan få alt dette. At være kristen er ikke at slide sig til et godt liv eller til et godt forhold til Gud. Det er at vandre med Jesus og være sammen med ham.
Vi er af natur religiøse og står altid i fare for at slide os trætte. Men Jesus siger, at vi må komme til ham. At være en kristen er at følges med ham og at leve af hans nåde. Kom til mig, og jeg vil give jer hvile, siger han. Uden at lægge noget til, som vi skal gøre for at fortjene denne hvile.
Hvordan lever vi kontinuerligt i nådens hvile? Hvordan gør vi livet til en vandring i den åbne relation med Jesus fremfor at gøre det til et religiøst slid? Jeg tror, at vi skal følge åndedrættet. Ånd ind, pust ud. Indånd nåden hver dag. Find en rytme som dit åndedræt, hvor du igennem dagen og ugen indånder nådens friske og styrkende luft. Hvor du minder dig selv om, at nåden er for dig. Hvor du læser eller hører eller beder nådens budskab. Måske om morgenen. Måske efter endt arbejdsdag. Måske kan du afslutte dagen med nådens ord. Find ind i nådens åndedræt, og lad gudtjenesten være ugens store åndehul. Ikke en pligt, eller en sur tjeneste, men et åndehul, hvor du plejer relationen med Jesus og lader dig fylde af hans nåde.
Så lever vi livet der, hvor vi er sat og med de opgaver og pligter og glæder og sorger, der hører med. Men vi slider os ikke op i religiøst selvplageri. Vi følger Jesus, vandrer med ham i nådens rytme.
Comments are closed.