Og dog, så er der et lille hul i sneen her og et markant farveskift i det grå og mørke der. For op af den mørke jord og gennem den tunge sne skyder pludselig en forårsblomst. En vintergæk der og en påskelilje her. Påskeblomsterne minder os om, at der kommer en sommer, for de har kraften i sig til at skyde gennem den døde og kolde jord.
Og derfor er de, midt i den mørke og kolde tid, et vidnesbyrd om opstandelsen. Om Jesu opstandelse påskemorgen og om vores opstandelse på den yderste dag. Det lyder som det rene galimatias, og bliver af mange anset for noget overnaturligt sludder. Når man er død, er man død – og man kan ikke blive levende igen. Det kan ikke ske. Men Skriften fortæller, at det alligevel skete!
For det var det, der skete, da disciplene og kvinderne var længst nede i sorgen over Jesu død. Da de intet håb havde længere, da alt var revet bort fra dem. Da de regnede med at skulle ud og græde over et lig, så brød livet pludseligt frem af den sorte og mørke jord.
Ud af døden sprang livet. Som en påskelilje, hvis løg er lagt i jorden og er glemt og gemt og ligger død dernede i det sorte mørke, men som har livets kraft i sig og bryder op af vinterjordens mørke og kulde.
Sådan var det, at Jesus opstod. Han var virkelig død. De ansvarlige soldater havde konstateret, at han ikke var levende længere. Og hans bekendte, der begravede ham, bevidnede også, at han virkelig var død. Der var ikke noget at håbe på. Ingen svag puls, ingen varme i kroppen, bare et koldt og dødt lig, der som et blomsterløg blev lagt dybt ned i den mørke jord.
Men han opstod og kommer til os med liv. Kommer med håb om, at vi også skal opstå og pryde Guds have i en evig sommer.
Glædelig påske!
Comments are closed.