Stor opstandelse I

Der er stor opstandelse i Folkekirken i denne tid. Det burde sådan set ikke være noget nyt, for opstandelsen har jo været forkyndt lige siden en søndag morgen i Jerusalem for mere end 2000 år siden. Men grunden til postyret er, at nogle præster, hvor af særligt en enkelt har tilstået offentligt, ikke tror på den opstandelse, Kirken har forkyndt og bekendt siden sin grundlæggelse.

Grunden til, at han ikke kan tro på opstandelsen (og Gud som skaber, Jesu undere osv.) er, at det bliver for overnaturligt. Altså underforstået: præsten regner kun det, der på naturvidenskabelige præmisser kan ses og forstås af den menneskelige fornuft. Det er paradoksalt, at en præst synes, at tingene bliver for overnaturlige, for det er da et grundvilkår i vores branche. Vi beskæftiger os med det, der er over naturen, med Ham, der selv har skabt og regerer over naturen og hele universet, og som derfor også kan sætte sig ud over de fysiske naturlove, han selv har lagt ned i sin skabning.

Opstandelsen har altid skabt opstandelse. Også for de første vidner i Jerusalem. Vi er ikke blevet så meget klogere og mere oplyste, som mange påstår, at det bare er for os, at opstandelsen er uforklarlig. Disciplene forstod det heller ikke, og de ventede det slet ikke, men da det skete, vidste de, at ham, der på helt uforklarlig og overnaturlig vis – men samtidig virkelig og fysisk – var opstået fra de døde, var deres Herre og Gud.

Så ja, det er uforklarligt og det overgår vores parametre, men det bør vel ikke undre, når vi har med Gud at gøre. Med mindre vi påstår, at Gud ikke har skabt os og slet ikke findes, men bøjer os for tidens menneskeforgudelse og vil påstå, at det er os, der skaber gud inde i vores eget hoved. Men så er vi vel også i en helt anden religiøs forestilling end den kristendom, som bygger på Bibelens ord og sandhed.
(Fortsættes)

Roar Steffensen
Valgmenighedspræst