Press "Enter" to skip to content

Flere sommertanker

0

Kommer også til at tænke en prædiken, som nogle af os fik lov at høre i ferien. Vi var en flok fra valgmenigheden, der var til gudstjeneste i Kronjyllands valgmenighed d. 8.juli.
Peter Herbst talte ud fra Matthæus 16,13-26.

Hans pointe var, at det er Gud, der bygger kirke. Den centrale sætning var følgende: ”Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil JEG bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.” Peter Herbst understregede, at vi ofte lægger vægten det forkerte sted. 

Vi tænker alt for meget på, at det er os, der skal bygges kirke på. Og det står der jo sådan set også…Men vi glemmer at lægge mærke til, hvem der bygger, hvem der handler. Det er GUD, der bygger kirke på os – ikke os, der bygger kirke på Ham.

Comments are closed.