Første august 2012. Jeg har plukket ærteblomster i haven. Glædet mig over, at der bare bliver flere og flere for hver gang, man plukker en ny buket. Ærteplanten sætter bare nye skud, når man plukker blomsterne – når planten bliver beskåret. Måtte vi være som den…
Første august 2012. En ny præst begynder. Hvilke drømme har han mon? Og hvilke drømme har menigheden? Og ikke mindst: Hvad har Gud af planer for menigheden?
Jeg læste i sommer en artikel om menighedsvækst. Den tog udgangspunkt i vintræet, der bliver beskåret de første tre år, så det kommer til at bære mange druer. Har desværre glemt, hvor artiklen var fra. Jeg ville gerne læse den igen.
For jeg synes bestemt ikke de første tre år i valgmenigheden har været enkle. Og jeg synes bestemt, at Gud har været hård med beskæringskniven. Hvis det er ham, der har beskåret os som menighed – hvis det ikke bare er os som menighed, der har kludret i det??
Måske er det begge dele? Altså os, der har forkludret ting – og Gud, der har skønnet, at han måtte hjælpe os på vej med beskæringer. Så vi ikke blev for store i egne tanker…
Sidder og nyder mine ærteblomster. Farverne fryder mit øje – og duften fryder min næse. Ærteblomsterne skaber en længsel i mig efter at gøre godt, efter at sprede glæde. Måtte vi være som ærteblomster. Sætte nye skud og sprede glæde.
Comments are closed.