En aften mellem jul og nytår lyttede jeg til en fantastisk sang af Lukas Graham What happened to perfect? Grahams sang handler om, hvad der skete mellem ham og hans elskede. Deres forhold var så smukt og perfekt – og pludselig er det ikke sådan længere…
Jeg har spillet sangen flere gange siden, og særlig titelstrofen har sat sig lidt fast. Og endda uden, at jeg er blevet træt af den endnu…
Det er der flere grunde til. Melodien er smuk, Grahams stemme er fascinerende – og så har titlen ramt noget i mit sind. Jeg længes også ofte efter det perfekte. Både i relationer, i oplevelser, i forventninger til egen og andres indsatser på forskellige områder.
Men sandheden er jo, at vi kun oplever det fuldendte – det perfekte – i glimt. Og sådan har det været siden syndefaldet. Jeg ved godt, at det er forfærdeligt umoderne – og politisk ukorrekt – at tale om synd og syndefald. Faktisk ville jeg også helst være fri for at høre om det.
Men problemet er bare, at jeg må leve med konsekvenserne af syndefaldet (både på et alment og et personligt plan). Jeg lever jo ikke i en perfekt verden uden problemer, uden fald, uden skuffelser, uden svigt… Jeg kender følelserne og spørgsmålet bag sangen What happened to perfect?
Faktisk tror jeg, at nogle af mine egne skuffelser, bekymringer og problemer skyldes, at jeg ikke anerkender ufuldkommenheden – uperfektheden som et livsvilkår. Men sandheden er, at jeg jo ikke ER fuldkommen – og det er mine medmennesker heller ikke. Vi falder for fristelsen til ikke altid at handle rigtigt – til nogle gange at handle egoistisk – til ind imellem at bagtale – til lejlighedsvis at begære andres ting (find selv mere rammende eksempler, indtil du opdager, at det også handler om dig).
I Bibelen siges det, at alle mennesker har syndet og mangler herligheden fra Gud.[1] Gud selv er fuldkommen kærlig, tålmodig, trofast, og retfærdig. Men vi mennesker mangler herligheden fra Gud – og derfor må vi gang på gang spørge What happened to perfect?
Jeg ved ikke, hvor Lukas Graham søger svar på sit spørgsmål – men jeg ved, at mine tanker de sidste par dage har søgt svaret hos Gud.
Jeg (og hele menneskeheden) har mistet herligheden FRA Gud – jamen, så kan jeg nok kun genfinde den HOS Gud. Og Gud har faktisk lovet, at han vil fylde mennesker med livets ånds lov! Måske kan han kun komme til det, hvis vi anerkender, at vi ikke er fuldkomne – at vi har mistet herligheden fra Gud.
Med ønsket om et godt nytår – hvor vi både kan glæde os over alt det fantastiske i tilværelsen og alle gode og kærlige menneskelige initiativer – men hvor vi også får lov at anerkende uperfektheden som et livsvilkår!
(Anna-Marie)
[1] (Romerbrevet, kapitel 3, vers 24).
Kommentarer er lukket.