Tilgivelse i litervis

I dag var jeg med ved gudstjenesten, der blev fejret på Grejsdalens efterskole, hvor IM havde haft lejr hele weekenden. Det var en dejlig gudstjeneste med gode salmer og sange, og en god prædiken om at have tillid til Gud.
Alligevel var det en helt anden detalje, der har givet mig stof til eftertanke hele eftermiddagen. For vi skulle jo fejre nadver, som vi plejer. Og kalken med vinen (altså Jesu’ blod) blev i dag skænket af et litermål fra køkkenet. Og jeg sad med et smil på læben og tænkte på to pointer i den anledning:
1) For det første er det stort, at Jesu’ tilgivelse er umålelig, uendelig.  Den slipper aldrig op, den findes ikke kun i en nøje afmålt mængde.
2) For det andet er det godt at vide, at Gud ikke ser på det ydre. Hverken når det gælder menighedens kalk – eller menighedens medlemmer. Han ser derimod på det indre, på indstillingen…
Ud fra dagens tekst blev vi i dag mindet om de rige farisæere, der gav mange penge – men bare af deres overflod. Og om den fattige enke, der i kærlighed gav alt, hvad hun havde… Jeg ville så gerne ligne enken, men kender godt den indre farisæer…

Så tak, at der er tilgivelse i litervis…


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *