Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Store Bededag for moderne sjæle

0

fadervor

Håber, at du nyder din Store Bededagsferie!! Eller har nydt den, hvis den er forbi, når du læser dette.

Torsdag aften før St. Bededag læste jeg en artikel om St. Bededag, og jeg hæftede mig særligt ved at citat af Johannes Møllehave: “Skulle man ønske noget for dem, der ikke ved, hvad de skal stille op med Store Bededag, så skulle det være, at de lærte sig selv og deres nærmeste Fadervor. Det kan bruges, når den moderne sjæl bliver træt af sin grublen.” 
Rådet er hermed givet videre. Og har du lyst at bede Fadervor sammen med nogen, så kom gerne forbi til gudstjeneste i Hedensted Valgmenighed, hvor vi blandt andet er sammen om at bede til vores Far!

Fader Vor 
du som er i himlene.
Helligt blive dit navn.
Komme dit rige!
Ske din vilje
som i himlene
således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød:
Forlad os vor skyld
som også vi forlader vore skyldnere.
Led os ikke ind i fristelse
men fri os fra det onde.
For dit er riget, magten og æren
I evighed.
Amen!

Mange hilsener Anna-Marie Hansen

 

Kommentarer er lukket.