Som Blodet i kroppen.

Som blodet i kroppen,er titlen på en bog jeg lige har læst,den gjorde
stort indtryk på mig.
Den er skrevet af en dansk præst Per Munch,han har været på tur
i Kenya og Etiopien for at tale med dem om hvordan de praktisere bøn.
En beskrev bøn som blodet i kroppen,når blodet løber rundt i kroppen er det
liv,men når det stopper med at løbe rundt,så er kroppen død,sådan
er det også med bøn,når du ikke beder er livet forbi,så er du åndelig
død.
Kirkens hovedprogram i Etiopien er bygget på bedemøder.
Når de begynder at bede til Gud om en konkret sag,så bliver de ved.
De giver ikke op men hjælper hinnanden med at holde ud.
De ved Gud vil svar men ikke hvordan eller hvornår,derfor holder
de ud i bønnen.

Per talte med en kvinde- bedekreds som fortalte at når de stod overfor
et stort problem så samles de for at bede sammen og bliver enig om
at bede og faste i 3 dage,hvorefter de gå hver til sit hjem,efter
3 dages faste samles de så igen,for at høre hvad hver især har oplevet.
ofte får de det de beder om i de 3 dage.
Som eksempel nævner de også at nogle af kvinderne har,uomvente mænd
der drikke,men de stopper ikke med at bede inden mændene er holdt op med
at drikke og har taget mod Jesus.
For disse mennesker er svaret det samme,om det gældet problemer i familien
krig i landet eller evangelites udbredelse,nemlig bøn.

For nogle år siden var det en norsk prædikant der fortalt at de en åre-
række konkret havde bedt for en by,bl.a om nedbringels af kriminalitet,
det gav resultat, med makant nedbringelse af kriminaliteten i byen.
Måske skal vi blive beder til at bede for vores by,så vi må få
mindre kriminalitet,og gøre jordbunden modtaglig for evangeliet,
jeg kunne se i avisen at vi er meget hårdt ramt
med indbrud i forhold til andre byer.
Det står i ord.sp. 11,11 De gudfrygties bønner får byen til at blomstre.

John


Kommentarer

Som Blodet i kroppen. — 3 kommentarer

  1. Tak for dit indlæg John. Jeg tror også vi kan lære meget af dem der beder meget.
    Jeg tror også at vi har behov for at hjælpe hinanden til udholdenhed i bønnen, men hvordan gør vi det? Er der nogen der har et godt forslag til det?

  2. Det kan være en kamp at beslutte sig for at sætte tid af til bøn,det gælder
    personlig bøn,og bøn i grupper,men jeg troer alligevel at det at sætte bønnen gang er
    det nemmeste del af det at bede.
    Der hvor kampen er rigtig hård er at være udholdende og vedholdende
    i bøn for bestemte ting.
    Det er netop i udholdene bøn at de Etiopiske kristne erfare at de får svar på
    bøn,men vi kender jo godt de hindringer der er for udholdende bøn,
    vi syntes måske det er for meget tid at bruge på bøn,tid som vi
    kunne bruge bedre på andre ting,ja det kan være rigtig mange ting der kan
    hindre udholdende bøn.
    Går vi ind i bønskampen vil vi også opleve det som Paulus nævner ef,6,12
    at den kamp,vi står i,er ikke mod mennesker,men imod åndelige magter,
    autoriteter og hersker i denne mørke verden,mod en hær af onde ånder
    i himmelrummet.
    Som jeg ser det har vi allerede erfaret denne kamp i valgmenigheden,
    sådan må det vel være når vi kæmper for Guds riges udbredelse.

    Det der må mutiver os til bøn er det store behov der er for at Gud griper
    ind,og det gælder både vores by,vores menighed,enkeltpersoner,og familier.
    Behovet er rigtig stort.
    John

  3. Tak for dine indlæg, John. Dejligt at læse. Jeg er meget enig. Vi trænger til at få fokus på bøn og på nærværet med Jesus. Vi er nok gode til at prioritere alle mulige andre ting, tror jeg. Og netop deri består åndskampen: At vi holder os selv væk fra bønnen og bibellæsningen, fordi vi bliver optaget af så meget andet. Vi taler om, at vi gerne vil, at flere i vores by lærer Jesus at kende – men beder vi om det? Eller har vi givet op i åndskampen? Vil vi vinde den kamp, må vi bede Helligånden kæmpe for os – og så gøre noget konkret for at prioritere bønnen.
    Nogle kan måske stå tidligere op og bede om morgenen. Andre kan måske finde et tidspunkt i løbet af dagen, en pause i arbejdsdagen, og bruge den på bøn. Man kan også vælge at slukke for fjernsynet en gang mellem og bruge tiden på bøn. Det er alligevel meget få udsendelser i TV, der har betydning for vores evige liv…!
    Og så er alle jo velkomne her på Kløvervej 13 til torsdagsbøn kl 16.30.Det er da en drøm for mig, at vi efterhånden kan samles mere end de 3-4 stykker, der plejer at være her. For vi har som menighed brug for at lægge os selv, vores menighed og vores by i Guds hænder. Her kan vi bede for vores naboer og venner om, at Jesus vil bruge os til at række dem evangeliet – og at han vil føre dem til tro.
    Lad os bruge tid på bøn – det er aldrig spild af tid. Lad os mødes til torsdagsbøn og bede sammen!
    – Roar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *