lidt nyt fra Michael i Honduras

Jeg vil ikke prøve at gengive de sidste 2 måneder, det må være de ting jeg husker bedst der er værd at fortælle om, så det vil jeg gøre.

Husbyggeri
I starten af Marts havde alvin et team fra Canada. De havde samlet ind hjemmefra til at bygge et hus til en familie som Alvin havde udvalgt. Huset blev bygget til en famillie som kommer i kirken i feadingscenter 1. det er et af de mest fattige områder i byen, og ligger langt oppe af en bjergside. efter en udfordrende køretur op ad stejle og snoede grusveje, skulle matterialerne bæres på skulleren omkring 100 meter op ad en form for trappe i sten og klippe. Jeg fik til opgave at lede og fordele arbejdet. Teamet var kun med til at bygge 2 dage. de andre dage byggede jeg sammen med forskellige honduranere. Der var lidt udfordringere i at Canaderne brugte tommer og fod, og Honduranerne og jeg brugte centimeter og meter. Men på trods af det gik det egentlig meget godt. Huset er 5×6 meter og minder meget om et dansk redskabsskur, men det var et af de flotteste huse på skråningen. Det var fantastisk at se familiens glæde over at få et nyt hus. specielt moderen, som startede et smil op mandag morgen, som varede hele ugen. Mor og far har 4 børn, hvoraf 2 af dem er handicappede. den ene kunne måske være down´s syndrome og den anden spastisker. Det var fantastisk at lære familien at kende, og jeg er imponeret over deres måde at håndtere de handicappede på. Ved ikke hvordan jeg skal beskrive det. De handicappede var på en naturlig måde en integrerede del af familien, og havde deres opgaver liggesom alle andre. Det fungerede bare.

2015 michael i aktion

Manuelito
Sidste uge var jeg blevet headhunted af de to danske voluntører fra Manuelito til at bygge et legehus med integrerede sandkasse og rutsherbane hen over taget. Manuelito er et børnehjem der ligger en time udenfor Tegucigalpa ad vejen mod Emanuel. De har omkring 50 børn. Jeg byggede det sammen med de to danskere, og alt for mange børn som gerne ville hjælpe. Det var et spændende byggeri, og det var en fornøjelse at se de begejstrede børn der tog det i brug med det samme. En af dagene blev vi brat afbrudt i vores arbejde. Der skulle høstes sukkerrør på marken som ligger op af projektet, og inden de høster, sætter de ild til marken, for at brænde alle bladene, og forbedre smagen. Da de havde antændt marken, vendte vinden en smule, så ilden bredte sig uden for marken, overmod børnehjemmet. Og da de ikke kunne få gang i pumpen på den brandbil de havde medbragt til at styre ilden, måtte vi pludselig igang på den manuelle måde, med spande. Det har stortset ikke regnet i 3 måneder, så vi kunne ikke rigtigt slukke ilden. Det handlede hurtigt bare om at rede bygningerne. Efter 2 timers hård kamp mod ilden, var der kontrol. Halvdelen af projektets areal er brændt ned, men vi fik redet alle bygningerne, og det takker vi Gud for.

Denne uge har jeg travlt med at bygge en pila. En pila er et stort betonkar til at opbevare vand, med indbygget vaskebræt. Jeg bygger den ved en familie, som virkelig har brug for den, sammen med manden i huset.


Kommentarer

lidt nyt fra Michael i Honduras — 1 kommentar

  1. Tak for dette indblik i din hverdag, Michael. Tak, at du stiller dig til rådighed og hjælper mennesker, der virkelig har brug for det. Må Gud velsigne dig, og lade dig være et vidnesbyrd om hans kærlighed og nåde i Kristus.
    Kærlig hilsen Roar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *