I søndags var jeg til gudstjeneste i Yuscaran. En oplevelse jeg vil ønske, at jeg kunne dele med jer, men da der er lidt langt, må jeg nøjes med at fortælle om det.
Efter halvanden times køretur, og en frokost ved en lokal familie i Yuscaran, var klokken omkring 12, og det var tid til at køre de sidste 6 km. uden for byen, hvor gudstjenesten fandt sted. Vi kørte i en minibus og en pickup, som efterhånden blev mere og mere fyldt, eftersom vi samlede kirkegængere op på vejen. Da vi kom frem til kirken, (som ikke er en bygning, men en plads hvor vejen udvider sig til begge sider,) stillede vi vores medbragte udstyr op.
Plastikstole på den ene side af vejen, og lydudstyr på den anden side af vejen. Lydudstyret var en stor højtaler, en lille mixer, microfon, en cd-afspiller, og en lille generator til at levere strøm til udstyret. Menigheden har egentlig været igang med at bygge en kirkebygning, men pengene, som var sponsoreret fra USA, rækkede kun til at bygge en toiletbygning, og ydermuren af selve kirken, så den har de ikke taget i brug endnu. Der blev skruet op for musikken fra cd-afspilleren, og folk begyndte at finde sig en plads på stolene og bjergskråningen. Naty og hans familie begyndte at holde gudstjenester på denne plads for ca. 5 år siden, menigheden havde gennem tiden vokset, og det havde været almindeligt med 100 fremmødte, helt op til 200 fortalte Naty. I søndags var anden gudstjeneste efter en pause på næsten et halvt år. En pause som skyldtes, at Naty og hans familie havde været økonomisk presset, og derfor ikke havde haft råd til at holde gudstjenesterne. Nu er det med økonomisk hjælp fra en indsamling i Hedensted Valgmenighed muligt at genoptage arbejdet. Naty tog mikrofonen, og begyndte at råbe til de mennesker som sad ved deres huse på de omkringliggende bjergstråninger. Han råbte deres navne, og at de skulle komme ned til os. De havde tilsyneladende troet at de kunne deltage i gudstjenesten på afstand, men den gik ikke.
For 14 dage siden var højst 20 til gudstjenesten, og i søndags var vi godt 50. Naty siger, at budskabet om at der igen er gudstjeneste vil blive givet videre, og han regner med at der vil kommer flere igen til næste gudstjeneste.
Gudstjenesten gik igang, og vi startede med at lovsynge i en lille time. Lovsangen blev ledt af en livelovsangs-cd, og Natys 2 drenge som skiftedes til at synge med i microfonen. Derefter var der en der holdt et kort vidnesbyrd om, hvordan hun havde bedt om at der igen måtte blive Gudstjenester, og hvor taknemmlig hun var for, at gud nu havde svaret hendes bøn. Og der var flere der sagde, at de havde bedt for det samme. Det var ret vildt at høre, hvor meget det betød for dem, og hvor stort det var at de var igang igen. Og jeg som troede, at det var mig der havde fået denne gode idé at samle ind til dette, blev klar over at hvis jeg havde fået idéen, så havde jeg i hvert faldt fået den af Gud. Og det blev så tydeligt for mig, at Gud leder os gennem vores tanker og samtaler med andre, og for det meste opdager vi det ikke, og glemmer derfor så let at give Ham æren.
Naty holdte også et vidnesbyrd som jeg gerne vil dele med jer, fordi jeg tror vi har noget at lære af det. Han fortalte at da de boede inde i Tegucigalpa, gik hans søn på en skole derinde, det svarer nok til omkring 10. klasse i Danmark. Naty troede, at han var glad for at gå der, og det var han egentlig også. Han havde mange venner, og hang ud med dem efter skole osv. Men en dag kom han til sin far og sagde: “Far, tag mig væk herfra, tag mig ud af denne skole. Jeg kan ikke mere. De ryger hash, de drikker, de har sex, og de laver småkriminalitet.” “Jamen det gør du jo ikke, du holder dig uden for alt dette, og du kan jo sige nej til det.” Sagde Naty. “Det er netop det jeg ikke kan.” sagde sønnen. “Jeg er en djævel, og jeg har lyst til at gøre alle de ting, jeg ved at jeg ikke kan blive ved med at sige nej. Du må tage mig væk herfra.” Og hvad gjorde Naty? Han flyttede hele familien væk, ud af byen en halv time ud ad vejen mod Yuscaran. Han forlod hans hus og hans skoforretning for at beskytte sin søn.
Status er at det koster 500 kr. at holde gudstjeneste. Det går til transport til og fra kirke, mad som bliver delt ud efter gudstjenesten, og andre mindre udgifter som f.eks. benzin til generator. Vi satser i første omgang på gudstjeneste hver 14 dag. fra indsamlingen er der penge til gudstjeneste d. 31/5 og d. 14/6. men vi håber på, og ber om at der må komme flere penge ind, så arbejdet kan fortsætte.
En lille teaser til næste blokindlæg
– Er det virkeligt så enkelt som vi tror eller er det måske mere nuanceret?
– Kan vi acceptere noget slemt for at undgå noget værre?
– Hvis vi handler rigtigt, handler alle dem der ikke handler som os så forkert?
– Er vi klogere fordi vi er mere intelligente?
– Hvad siger bibelen?
Kommentarer er lukket.