Tryk på "Enter" for at gå til indhold

Hilsen fra børnekirken

0

I Hedensted Valgmenighed kommer der både børn og voksne. Nogle gange er der tilrettelagt noget særligt for børnene, mens de voksne lytter til præstens prædiken. Det var der i søndags – og Annemette fortæller her lidt fra børnekirken:

“I dag i børnekirken hørte vi historien om David og Goliat. Vi snakkede om, hvor modig David var, at han turde stille op mod en kæmpe – og så kun med en slangebøsse!
Nogle gange skal vi andre også gøre ting, vi ikke synes er så rare – eller ting vi er bange for, men vi kan som David altid bede Gud om hjælp.

Vi sluttede af med at lave Goliat i modellervoks. Det gav anledning til at snakke videre om historien om den seje David, men også til at grine lidt sammen og spise de sidste kanelgifler. Vi glæder os allerede til vi skal være sammen i børnekirken igen.

Kærlig hilsen Annemette Mejlvang

Kommentarer er lukket.