Jeg har lige været på den dejligste gåtur i fantastisk forårsvejr. Jeg gik helt alene – og nød det i fulde drag. Blå himmel, hvide anemoner, grønt græs og sol på den vinterblege næse.
Jeg gik og tænkte på den weekend, som jeg netop er kommet hjem fra. En weekend i fællesskab med en flok mennesker fra Hedensted Valgmenighed og Hedensted Indre Mission. En dejlig weekend med masser af snak og masser af fællesskab.
Indrømmet, jeg orkede faktisk ikke tage af sted i fredags. På weekend med en hel masse mennesker. Med masser af snak, med fælles forberedelse og oprydning af store måltider, med overnatning på et efterskoleværelse (jeg husker stadig lugten af et drengeværelse med en stak sko i hjørnet, fra dengang jeg var efterskolelærer)… Og når nu jeg nu egentlig bare trængte til et par dage i fred og ro derhjemme…
Men hvorfor er jeg så alligevel glad og taknemmelig efter en sådan weekend i fællesskab med en masse mennesker? Det er jeg, fordi weekenden bød på følgende oplevelser:
- fællesskab med mennesker fra 5 uger til 75 år
- bibeltime med tid til både at lytte og tale sammen
- en lang gåtur rundt i Skjern Enge (mens andre dyrkede sport, malede på sten eller hyggede sig på anden vis)
- nørdet og engagerende underholdning tilrettelagt af nogle 40-årige legebørn
- stille lovsang ledet af to 18-årige piger
- køkkenopgaver og samtaler om liv og tro
- gudstjeneste med forkyndelse om Guds gavmildhed
I søndagens tekst stod disse vers: ”Så tog Jesus brødene (og ja, det var fem brød og to fisk til 5000 mand…), takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have.”
Jeg fik mere end jeg forventede – og er sikker på, at det skyldes Guds gavmildhed!
Tak til alle for fællesskab på kryds og tværs, Anna-Marie
Kommentarer er lukket.