En tid til helbredelse (et indlæg fra Inger Lise Pedersen)

En tid kan være lang eller kort.

En tid kan være væk fra bevidstheden.
En tid kan føles som om den står stille.
En tid kan man spørge sig selv: hvorfor Gud?

“En tid til helbredelse” er en roman som vi, i denne måned, læser i vores litteratur gruppe. En meget god bog, som omhandler flere områder i et menneskeliv. Det, der skinner igennem, er den stærke tro på Gud. Men også, at tvivlen kan snige sig ind.

Vi kan drage mange sammenligninger til vores eget liv. Vi vil helst, at hverdagen går glat. Det er ikke altid det bedste for os. Så er det godt, at vi har en Frelser som ved, hvad der er det bedste med os.
Det må vi tro på – uanset hvor sort det kan se ud for os. Vi oplever Gud bærer os igennem vores modgang ved fælles tid til helbredelse.
Bekymringer kan fylde rigtig meget. Her er det godt at have en ægtefælle at dele den med og fælles lægge det i vor Fars hænder. Have familie og gode og nære venner.

Citat fra bogen: Klagesangen 3.22-25
“Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen;din trofasthed er stor.
Jeg siger: Herren er min lod,derfor venter jeg på ham.
Herren er god mod den, der håber på ham, mod det menneske, der søger ham”.

Mannaen er et smukt udtryk for Guds nåde. Den er altid givet i perfekt mål til det behov, der er. Den er altid tilgængelig, hver dag forud for vores behov, og i direkte proportioner med hvert øjebliks behov; men vi må samle den. Den del er helt og holdent vores ansvar.
“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”.

Vi er små i det store – vi kan intet af os selv – men må i tillid og tro på vor store Frelser. Han bærer os hvor vi ikke selv kan gå.
Vi må fortælle hinanden om at have “tid til helbredelse” sammen med Gud.

Kærlig hilsen
Inger Lise Pedersen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *